Uddannelse
Til alle morgenfriske kvinder og mænd. Få en uddannelse inden for bageri eller konditori, vi kan tilbyde et godt arbejdsklima samt et godt indblik i hvad kvalitet står for. Uddannelsen varer 3 år og 7 måneder, og er en kombination af arbejde i virksomheden og skoleophold.
Hvad kræver det så for at blive bager eller konditor? Det vigtigste er, at man er morgenfrisk og god til at bruge sine hænder. Man skal ikke være bange for at tage fat, og man må gerne interessere sig for brød og kager. Skulle dette vække interesse, kan man få rig lejlighed til at udfolde sig både fysisk og kreativt.
Arbejdstiderne: Ja, det kan være vanskeligt at arbejde tidligt på morgenen eller hver anden weekend, men det kan også have sine fordele. Hvis man starter tidligt, så er man jo også før færdig. Da der er mandskab i bageriet hele tiden, kan man næsten altid bytte fridage og få fri, når man har brug for det.
Hvis dette skulle have din interesse udfyld da venligst
vores ansøgningsformular,
eller ring på
33 21 25 03 og kontakt Klavs van Hauen.